Hekla
Kalender
Maj 2012
MTOTFLS
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031   
 
Aktuelt
Juniorweekend i juni
se invitationen i kalenderen
Vi kommer løbende
med resultaterne..
Startlister til stævnet
Er nu offentliggjort
Heklas Jubilæumsstævne 2012
Så er der tidsplan
Nye vaccinationsregler
DI er nu kommet med en endelig udmelding mht vaccination
Skal du starte stævner i 2012??
Så se her....
HeklaNyt Januar 2012
Er nu på gaden
Heklas årlige Råbjerg Miletur


Råbjerg Mile turen er en meget eftertragtet tur, som altid finder sted den første weekend i september. Turen er med mange år på bagen blevet en skøn tradition og en rigtig hyggelig tur.

De sidste par år har vi startet turen på Gårdbogård ved Ålbæk, hvor Judith og Svend Åge har lagt marker og plads til, så vores heste har boet i de flotte omgivelser og vi har parkeret med de mange trailere.

Der har bestemt ikke manglet noget på Gårdbogård og Judith og Svend Åge er nogle utrolig gæstfri og meget hjælpsomme mennesker - hvilket vi i Hekla værdsætter meget. Judith har desuden været forrytter på vores søndagstur.

Turen starter, som skrevet, ved Gårdbogård lørdag formiddag, hvor vi sadler op og rider ud i den skønne natur. Der rides i hold på ca. 15 ryttere på hvert hold. Kun den ene gang om året er Milens område åbnet op for os, og vi får muligheden for at opleve den fantastiske natur ved og på Milen på bedst tænkelig vis.

Vi rider nogle timer med pauser undervejs og så der en velfortjent middagspause til hest og rytter, hvor vi spiser madpakker, som er bragt ud til os i bil. Derefter går turen videre et par timer – hvorefter der er tid til dejlig kakao og kage. Vi har altid nogle søde hjælpere, som bager til os – tak for det. Efter eftermiddagspausen rider vi hjemad til Gårdbogård, hvor vi ender dagens ride tur.

Hestene får fri og nyder en ruller på marken og vi kører til Drengeborgen (spejderhytte), hvor vi overnatter.
 
Om aftenen er der god mad og Hot Shot spiller op til glad danse musik. Om søndagen spiser vi morgenmad sammen rydder op og kører ud til hestene. Så er det igen tid til en hyggelig stille tur på hesteryg gennem plantagen – skøn og afslappende tur. Efter turen er det tid til at sige farvel og på gensyn næste år – for har man prøvet at være med én gang på Råbjerg Mile – ja så kommer man gerne igen. Der er plads til 80 ryttere på turen – og den har ofte været booket total op.
 
Det er dog blevet sådan de sidste par år, at man kan ankomme til turen allerede fredag aften og overnatte på Drengeborgen, hvis man har lyst til det.
 
 
Råbjerg Mile udvalget består af:
 
Maryanne og Svend Erik Pedersen
Vibeke og Vagn Kjølbye
 
Sponsorer